Blogs

Ejendomskontoret ændrer åbningstider!

Ejendomskontoret i 68C (kælderen) har indtil nu haft åbent hver onsdag fra kl. 18.00 til 18.30. På grund af et fald i henvendelser i åbningstiden har bestyrelsen nu besluttet, at ejendomskontoret fremadrettet kun vil være åbent hveranden onsdag i lige uger - stadig fra kl. 18.00 til 18.30.

Book allerede nu søndag den 15. maj 2011 til arbejdsdag!

Kære beboere

På generalforsamlingen den 8. marts 2011 var der bred tilslutning til afholdelse af en arbejdsdag i ejerforeningen. Bestyrelsen har derfor besluttet at arbejdsdagen afholdes søndag den 15. maj 2011 fra kl. 13 til kl. 17, hvor vi vil bruge timerne på småreparationer og vedligeholdelse på ejendommen. Det kan f.eks. være maling af stakit i gårdene, plante blomster i krukker, ordne legepladsområde eller rydde op på loftet. Forslag til opgaver er yderst velkomne, og kan mailes til bestyrelsen eller meddeles på kontoret i åbningstiden om onsdagen.

Revideret og tilføjelser til husorden - besluttet på generalforsamling 8. marts 2011

Kære beboere

På generalforsamlingen den 8. marts 2011 blev en revideret husorden vedtaget - bl.a. med tilføjelse af to nye afsnit vedr. renovering af badeværelse samt husdyr. Fremadrettet skal det kunne dokumenteres overfor bestyrelsen, at renovering af badeværelse lever op til lovpligtige krav og husdyr må holdes på betingelse af, at de ikke er til gene for øvrige beboere. Du kan læse den nye version af husorden, hvis du klikker på overskriften øverst i højre hjørne.

Mvh. Bestyrelsen

Reservér den 8. marts 2011 til generalforsamling i ejerforeningen!

Kære beboere

Det er ved at være tid til årets generalforsamling i ejerforeningen, og du kan derfor allerede nu reservere tirsdag den 8. marts 2011 kl. 18.00 - adressen vil være Kulturhuset, Tomsgårdsvej 35, Store Sal C, 2400 København NV. Dagsorden og øvrigt materiale bliver udsendt den 21. februar 2011.

Vel mødt!

Mvh. Bestyrelsen

Nyt åbent bestyrelsesmøde

Bestyrelsen holder nyt åbent møde for alle interesserede mandag d. 19.04.2010  kl 20.00 i kælderen.

Alle er selvfølgeligt meget velkomne.

På bestyrelsens vegne

Vh

Peter Riis Jensen

Ny bestyrelse

På den ordinære general-forsamling i marts d. 19. marts blev en ny bestyrelse valgt. 4 medlemmer fra den tidligere bestyrelse blev genvalgt, og 2 nye blev valgt ind. Siden hen er der faldet lidt fra og nye er kommet til. Vi beklager selfølgelig meget over de manglende nyhedsbreve og vi satser nu fremover på at der vil komme et nyhedsbrev om bestyrel-sens arbejde en gang i kvartalet.(Næste nyheds-brev kommer den 1.dec)
Rasmus, vores formand, er flyttet fra ejendommen men fortsætter sit arbejde i bestyrelsen til næste ordi-nære generalforsamling finder sted.

Postkasser

En ny lov er trådt i kraft der bestemmer at vi ligesom alle andre etage-ejendomme skal have postkasser i stueetagen. Derfor har bestyrelsen nu iværksat montering af postkassemo-duler. De tages i brug i løbet af den næste måneds tid. Har du rettelser til navnet på din postkasse, så skriv en seddel til viceværten.

Udgiv indhold